Area Sales Manager – Jylland/Fyn
Bliv en del af et internationalt set-up med stærke produkter og høj faglighed
Vil du kombinere din tekniske forståelse med rådgivende salg og stærke kunderelationer? Har du erfaring fra værktøjs- eller plastindustrien og trives du med frihed, ansvar og en hverdag ude hos kunderne?
Hos Mouldshop oplever vi vækst og søger derfor en Teknisk Salgskonsulent til at styrke vores salgsindsats i Jylland og på Fyn.
Du bliver en vigtig sparringspartner for vores kunder og hjælper dem med at finde de rigtige løsninger inden for normdele og MRO-produkter til værktøjs- og plastindustrien.
Din rolle
Med udgangspunkt fra din egen bopæl får du ansvar for dit eget salgsdistrikt, som du skal udvikle og vedligeholde.
Dine primære opgaver bliver:
- Salg og teknisk rådgivning til både nye og eksisterende kunder
- Kundepleje og udvikling af langvarige relationer
- Identificering af nye muligheder i markedet
- Sparring med kunder omkring produktvalg og tekniske løsninger
- Samarbejde med kollegaer og internationale leverandører
Du får en grundig introduktion til vores produkter gennem både intern oplæring og træning hos vores internationale samarbejdspartnere.
Vi forestiller os, at du:
- Har erfaring fra værktøjs- eller plastbranchen
- Har solid forståelse for værktøjskonstruktion og sprøjtestøbning
- Har erfaring med teknisk salg og et stærkt kommercielt mindset
- Trives med en selvstændig hverdag og kundebesøg
- Arbejder struktureret og målrettet
- Har gode IT-kompetencer
- Behersker engelsk på et godt niveau
Som person er du:
- Udadvendt og relationsskabende
- Selvstændig og initiativrig
- Tillidsvækkende og professionel
- En holdspiller med positiv energi
- God til at kommunikere og skabe samarbejde
Vi tilbyder
- En central rolle i en virksomhed i vækst
- Et stærkt produktprogram og et internationalt set-up
- Stor frihed under ansvar
- Gode udviklingsmuligheder
- Attraktive ansættelsesvilkår med løn efter kvalifikationer
- Bilordning, bærbar PC, fri telefon og internet
- Dygtige kollegaer og en uformel kultur
Om Mouldshop
Mouldshop er en del af et globalt koncept med aktiviteter i mere end 30 lande. Sammen med søsterselskabet Mouldpro råder vi over Europas største lager af MRO-produkter til plast- og værktøjsindustrien og leverer løsninger via en moderne B2B-webshop.
Vi er 20 dedikerede medarbejdere med stærke rødder i den danske industri og mange års international erfaring.
Tiltrædelse: Efter aftale, vi venter gerne på den rette kandidat.
Ansøgningsfrist: 1. juli 2026 (samtaler afholdes løbende). Send ansøgning og CV til: hr@mouldshop.dk
Spørgsmål?
Kontakt direktør Stefan Hansen på 66 46 16 46.